Vej-eu.dk - Vejen som arbejdsplads - TRIN II Repetition
KOMMENDE KURSERKURSUSOVERSIGTNYHEDERUNDERVISEREOM
  SØG
DATO24. oktober 2017 PRISKr. 6.500,00
PRISEN ER EKSKLUSIVE MOMS
STEDVejle Center Hotel, Vejle FRISTGennemført
TID9:.0 - 18.00 DAGE1
ANTAL20 deltagere LEDIGE 1 plads
KONTAKTBente Bauer
beba_k@vej-eu.dk, 92447211
Vejen som arbejdsplads - TRIN II Repetition
Print
Udbytte af kurset
Du får ajourført din viden indenfor anvendelse af gældende vejregler. På kurset vil du få et indblik i de løbende ændringer, der er foretaget i vejreglerne for afmærkning af vejarbejde i perioden fra du sidst deltog i Vejen som arbejdsplads TRIN II og frem til i dag.
Det lærer du
Kurset er en repetition af 2-dages kurset Vejen som arbejdsplads - TRIN II.

» På kurset genopfriskes hovedreglerne for afmærkning af vejarbejder.
» Gennemgang af de senere års ændringer i Bekendtgørelse og Håndbog om afmærkning af vejarbejder.
» Gennem trafikspil vil du få repeteret nogle af de afmærkningsbestemmelser, der bruges i forbindelse med afmærkning af vejarbejder.

Sådan er kurset
Underviserne genopfrisker de vigtige bestemmelser om afmærkning af vejarbejder herunder reviderede bestemmelser, mens der i grupper arbejdes med opgaver i form af trafikspil.

Kurset afsluttes med en individuel skriftlig multiple choice test af en times varighed. Resultatet af testen oplyses inden man går hjem. Består man, får man udleveret et certifikat som er gyldigt de næste 5 år.

Deltagere
Kurset henvender sig til ingeniører, teknikere, politi, ledningsejere, entreprenørformænd, vejformænd og andre, som er beskæftiget med anlægs- eller driftsopgaver på danske veje.

Desuden har Vejdirektoratet siden 2004 stillet krav til personer, som arbejder på statsvejene, at de skal have gennemført uddannelsen Vejen som Arbejdsplads.

Læs Vejdirektoratets krav til deltagelse og hvilket trin

Undervisere
Undervisere er Civilingeniør Bo Stilling Christiansen, Vejdirektoratet og Politikommissær Mikael Larsen, Østjyllands Politi.
Specielle forhold
En forudsætning for at deltage på kurset er, at du har et gyldigt Vejen som arbejdsplads - TRIN II, og at du er tilmeldt repetitionskurset inden udløbet af dit nuværende certifikat. Repetitionskurset skal være bestået senest 6 måneder efter udløb af certifikatet.

Består kursisten ikke repetitionskurset skal grundkurset (2-dages) tages om.

Der udleveres ikke kursusmateriale på kurset, da der er en forventning om, at du arbejder med stoffet til daglig. Der er dog adgang til en elektronisk kursusmappe 14 dage før kurset.

Har du ikke beskæftiget dig med vejreglerne i et stykke tid, er det en god ide at genopfriske din viden ved at læse Håndbog Afmærkning af vejarbejder m.m. inden kurset.

Kurset afsluttes med en skriftlig prøve.

Overnatning før og under kurset er for egen regning. Du må i den forbindelse selv rette henvendelse til kursusstedet.

Gyldighedsperioden for certifikatet for TRIN II Repetition er 5 år fra udstedelsesdagen. Certifikatet skal fornyes, inden det gamle udløber.

Er du ordblind, så noter det i bemærkningsfeltet ved tilmeldingen. Så sørger vi for, at du får hjælp til oplæsning af testen.

Har du spørgsmål til, hvilket trin du skal vælge på Vejen som arbejdsplads, så læs her.

KONTAKT VEJ-EU
Sekretariatet
Bestyrelsen
Trainees
VEJ-EU  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vej-eu.dk  |  info@vej-eu.dk