Vej-eu.dk
KURSEREMNERNYHEDERUNDERVISEREOM VEJ-EU
  SØG
VEJ-EU holder sommerferielukket i uge 29+30. Du kan stadig booke plads på vores kurser.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på info@vej-eu.dk, så svarer vi dig så snart vi er tilbage
Nye notater om vejregelhåndbøgerne
Opfølgning på afmærkning af vejarbejder
Selvom vejreglerne om afmærkning af vejarbejder er revideret for nylig, er der opstået behov for at uddybe og supplere materialet.

Der er kommet en række spørgsmål til håndbogen Afmærkning af vejarbejder. De er samlet og besvaret i et nyt dokument "Spørgsmål og svar til afmærkning af vejarbejder". Der har også været behov for at tilføje flere arbejdsprocesser til håndbogen. Disse er samlet i dokumentet "Tillæg til afmærkning af vejarbejde". De to dokumenter vil løbende blive opdateret, og du finder dem her:

Spørgsmål og svar til afmærkning af vejarbejder
besvarer ca. 50 spørgsmål fra vejsektoren om beskyttelsesniveauer, afmærkning, bindende bestemmelser m.m:

Tillæg til afmærkning af vejarbejder
er et tillæg til håndbogen, og notatet indeholder primært supplerende arbejdsprocesser i forhold til brugen af beskyttelsesniveauer.

Lommebog for afmærkning af vejarbejder
Som sidste led i rækken af dokumenter om afmærkning af vejarbejder, er Lommebog for afmærkning af vejarbejder nu også blevet opdateret. Det er en blanding af bindende bestemmelser, vejledninger og gode råd. Den har fokus på både trafiksikkerhed og på sikkerhed for vejarbejdere, og giver praktisk vejledning om planlægning og udførelse af afmærkningen ved vejarbejde.

Lommebogen er en illustreret udgave af en række af de væsentligste dele af håndbogen Afmærkning af vejarbejder. For eksempel viser tegningerne meget klart, hvordan der skelnes imellem arbejdsområde som er markeret med lyseblåt, og arbejdssted som er farvet mørkeblåt. Lommebogen illustrerer desuden brugen af de 8 beskyttelsesniveauer, som blev indført med bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder fra 2013.

Lommebogen koster 100 kr og kan købes hos Schultz boghandel. På vejregler.lovportaler.dk kan du også finde en pdf-version af lommebogen, så du selv kan printe dit eksemplar.

KONTAKT VEJ-EU
Sekretariatet
Bestyrelsen
Trainees
VEJ-EU  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vej-eu.dk  |  info@vej-eu.dk