Vej-eu.dk
KOMMENDE KURSERKURSUSOVERSIGTNYHEDERUNDERVISEREOM
  SØG
VEJ-Eu's undervisere
Vores undervisere er eksperter, der arbejder inden for det område, de underviser i. Du er derfor altid sikker på at få den sidste nye viden på VEJ-EU kurser, og du kan få svar direkte fra eksperten.

Vi udvikler hele tiden vores kurser og tilpasser dem til de behov, vores kursister fortæller os om. Det sker bl.a. ved evalueringen af kurserne, der er kursisternes tilbagemelding til os efter et kursus.

Vi har brug for nye eksperter til at undervise på vores kurser. Har du lyst til at prøve kræfter med formidling af viden, der skal bruges dagen efter kurset, så kontakt os og fortæl om dine kompetencer.

Vi vil også gerne høre, hvem du mener har behov for din viden. Så kan vi skabe kontakten og lave et kursus, hvis vi vurderer, at der er et behov og en mulighed.

Kontakt VEJ-EU her

KRAV TIL UNDERVISERE

Undervisere på TRIN I+II+III er medarbejdere, som har en bred og solid kompetence inden for planlægning, projektering og udførelse af midlertidig afmærkning ved vejarbejder og gerne kombineret med en beredskabsmæssig baggrund.

Nye undervisere optages ad hoc og gennemgår en uddannelse i de faglige elementer samt kurser i præsentationsteknik.

Underviserne afholder jævnlige lærermøder, hvor erfaringsudveksling og ajourføring af nye tiltag indarbejdes i undervisningen.

Det er et krav til underviserne, at de har gennemført TRIN II.

FIND UNDERVISER
VEJ-EU  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vej-eu.dk  |  info@vej-eu.dk